23948sdkhjf

Anti-finanskrise: Junget vil sende finanskrisen til tælling

Maskinleverandøren inviterer i dag til ”Fight Night”, hvor det faglige kombineres med underholdning i bedste boksestil.
Mandag morgen lød startskuddet til en ny kampgane på Industry Supply’s portaler, hvor vi opfordrer vore læsere til at komme eksempler på, hvordan de har forsøgt at tackle finanskrisens udfordringer.

Hos Junget A/S har man i bogstaveligste forstand valgt at knockoute krisestemningen og inviterer tirsdag eftermiddag alle kunder og samarbejdspartnere til ”Fight Night” i Jungets nye domicil i Hinnerup nord for Århus:

- Det betyder, at kunden kan opleve knockout-tilbud, hårdtslående demonstrationer af de nyeste teknologier og få mulighed for at gøre en rigtig god handel på dagen. Der vil også være mulighed for at se Jungets værktøjsproduktion og sliberi i funktion. Vi har alle en indre fighter, og denne fighter opfordrer vi til at slippe løs til Fight Night, siger marketingchef Johan Schiller Roloff Clausen, der forventer, at omkring 100 mennesker vil dukke op i løbet af eftermiddagen.

Han fortæller, at Jungets showroom i dagens anledning danner rammen om en større boksering, hvor de besøgende kan udfordre hinanden til kamp i den ædle sportsgren. Det er dog ikke virkelige slag, der kommer til at regne ned over deltagerne, men derimod elektroniske bokseslag via en Nintendo Wii, og slagets gang kan følges på storskærm.

- Stemningen er i top, og vi glæder os til at fighte og få en god snak med kunderne, siger marketingchefen, der oplyser, at gong-gong’en lyder klokken 14, mens der ringes ind fra sidste omgang klokken 19.

Læs mere:
Anti-finanskrise på Wood Supply
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11