23948sdkhjf

Rörviks skæbne kan afgøres onsdag

Koncernens kreditorer skal i dag tage stilling til en plan for en kommende rekonstruktion. Samtidig har Rörvik netop offentliggjort et kvartalsregnskab, der viser et underskud på 109 mio. svenske kroner før skat.
Siden Rörvik-ledelsen for en lille måned siden afslørede, at en rekonstruktion kunne være nært forestående, er der arbejdet ihærdigt på en plan for at løse den kritiske situation.

Denne forelægges onsdag for Rörviks kreditorer, som således skal tage stilling til, hvordan aktiviteterne i koncernen føres videre.

Sideløbende hermed har Rörvik fremlagt sit regnskab for årets første tre måneder, hvilket gav et underskud på 109 mio. svenske kroner før skat. Resultatet er 92 mio. kroner dårligere end den tilsvarende periode i 2008 og sætter en tyk streg under koncernens økonomiske problemer. Omsætningen er i perioden faldet fra 582 til 342 mio. kroner.

Koncernledelsen oplyser, at den negative udvikling primært skyldes lavere priser på savede trævarer samt nedskrivning af lagre. Rörvik har i løbet af foråret skåret kraftigt i produktionen, som nu er nede på omkring 40 % af den fulde årskapacitet på 950.000 m3.

Kilde: Rörvik Timber AB

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078