23948sdkhjf

Indisk milliardsatsning på standby

Møbelgiganten Ikea udsætter investeringsplaner i Indien for 1 mia. dollar på grund af landets selskabslove.
Hos Ikea ser man et stort potentiale i det indiske marked, og derfor skulle møbelkæden inden for den nærmeste fremtid indlede investeringer for omkring 1 milliard dollar i landet.

Det storstilede varehus-projekt er imidlertid nu udsat på ubestemt tid. Årsagen er, at den indiske lovgivning ikke giver Ikea mulighed for fuldstændig kontrol over egne selskaber:

- Ikea har udsat alle planer om at bygge varehuse og gå ind på markedet i Indien, fordi landets selskabslove ikke tillader os, at eje vores egne virksomheder 100 %. Når og hvis ændringer i loven om direkte udenlandske investeringer (FDI) tillader 100 pct. ejerskab, vil vi genoverveje situationen, oplyser møbelgiganten i en pressemeddelelse.

Ifølge Epn.dk lovede Indiens handelsminister Kamal Hath ellers at ændre loven under et besøg i Stockholm for et år siden.

Kilde: Epn.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.735