23948sdkhjf

Svensk nåletræseksport på niveau med sidste år

Trods tilbagegang på de europæiske markeder kan den svenske træindustri glæde sig over en samlet fremgang på 0,5 % i eksporten af savet nåletræ i årets første kvartal.
Nye tal fra Swedish Forest Industries Federation viser, at den svenske træindustri sendte i alt 2,865 mio. m3 i årets første kvartal, hvilket er en stigning på 15.000 m3 sammenlignet med sidste år.

Eksporten til Europa er gået tilbage med knap 10 %, og her er det salget til Storbritannien og Danmark, der er faldet mest. Storbritannien er dog fortsat det klart største marked for den svenske nåletræsindustri, mens Danmark er dumpet ned som nummer fire efter Holland og Tyskland.

Nedgangen på de europæiske markeder opvejes af pæn fremgang i Asien (+65.000 m3) samt især Afrika, der i årets første tre måneder har købt 531.000 m3 mod 420.000 m3 i første kvartal 2008. Væksten i Afrika udgøres primært af Algeriet, mens det i Asien er det japanske marked, der er i vækst.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.356