23948sdkhjf

Nedskæringer og vækst hos Ikea

Møbelkæden har på et år fyret 5.000 ansatte på verdensplan. Alligevel kan 2009 meget vel ende med ny rekordomsætning.
Ifølge afgående direktør, Anders Dahlvig, er Ikea godt på vej mod et ”stærkt resultat” for 2009.

Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi også Ikea har mærket krisen og skåret bemandingen ned med 5.000 mand på verdensplan.

Nedskæringerne har først og fremmest ramt logistik-afdelingerne og produktionsselskabet Swedwood, som lukkede en fabrik ved årsskiftet – angiveligt som følge af nedgang i salget af køkkener.

- Takket været de hurtige nedskæringer slipper vi for store tab i stil med dem, som har ramt andre virksomheder. Og det er trods alt positivt at kunne fremvise vores bedste salg nogensinde midt i den værste nedgang i moderne tid, siger Anders Dahlvig ifølge internetsiden mentoronline.

En væsentlig årsag til det øgede salg er Ikeas fortsatte ekspansion. Kæden har på det seneste åbnet 14 nye varehuse, hvilket bringer totalen op på 264 (maj 2009).

Kilde: Mentoronline

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093