23948sdkhjf

Succesfuld iværksætter midt i en krisetid

Sidste efterår slog Torben Møller dørene op for Dencon Center Århus. I denne uge runder virksomheden et år og står foran ansættelse af medarbejder nummer fem og seks.
Gennem fire år arbejdede Torben Møller som konsulent hos Dencon A/S. Her havde han til opgave at hjælpe forhandlerne med at styrke salgsaktiviteterne, og selvom de gjorde det godt, var Torben Møller altid af den overbevisning, at han kunne gøre det bedre selv.

Derfor besluttede han sig for at springe ud som selvstændig, og for godt et år siden etablerede han Dencon Center Århus. Det er gået over al forventning, og i denne uge kan iværksætteren fejre et års fødselsdag som virksomhedsejer:

- Siden september sidste år har jeg overtaget lokaler, åbnet nyt showroom og etableret hjemmeside. Jeg har købt varelager, ansat medarbejdere og udbetalt løn, og jeg har ikke brugt min kassekredit én eneste gang. Det er jo en kæmpe sejr i en tid, hvor færre kunder end tidligere investerer i nye kontormøbler, og hvor vi alle kæmper om den resterende investeringsvillige kapital hos vores kunder, siger Torben Møller.

Fra begyndelsen har han sigtet mod det lavest mulige omkostningsniveau, og målsætningen har været at sikre markedets bedste indkøbsaftaler:

- Flere producenter er med i samarbejdet, og møblerne bliver leveret direkte fra fabrikkerne til kunden. Vælger man at få møblerne monteret og opstillet, samarbejder vi med firmaet Montage Partner, som servicerer over hele landet, forklarer Torben Møller.

Og indtil videre har konceptet vist sig at kunne bære. Pt. er virksomhedens medarbejderstab på vej til at blive udvidet fra fire til seks, og fredag den 11. september fejrer Torben Møller og co. et års fødselsdag på hjemmebanen i det nordlige Århus.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094