Tysk møbelindustri aner fremgang
Forbedrede salgstal i de seneste måneder gør, at årets samlede omsætningsnedgang ventes begrænset til 10 %.
Heraf tegnede det indenlandske salg sig for et fald på 12,6 %, mens eksporten gik tilbage med 16,7 %.
Sammenlignet med årets første måneder ser det dog ud til, at især det indenlandske salg går bedre tider i møde, og VDM (Verband der Deutchen Möbelindustrie) forventer derfor, at den samlede salgsnedgang for hele 2009 kan begrænses til omkring 10 %.
Udover de forbedrede vilkår på hjemmemarkedet hæfter VDM sig ved, at situationen på eksportmarkederne i Asien og USA har opnået en større stabilitet. Desuden forbedres det aktuelle billede af, at salget i fjerde kvartal af 2008 var relativt svagt, hvorfor der ikke er så højt et niveau at leve op til i de afsluttende måneder af 2009.
Kilde: Euwid