23948sdkhjf

ScanCom satser på social ansvarlighed

Den danske møbelproducent er netop blevet gencertificeret efter SA8000, der dokumenterer, at virksomheden udviser social ansvarlighed på sin fabrik i Indonesien.
Hos ScanCom, der fremstiller møbler på fabrikker i Vietnam og Indonesien, lægger man stor vægt på at sikre de lokale arbejdere gode arbejdsforhold.

Siden 2001 har virksomhedens indonesiske selskab derfor været SA8000-certificeret, og i november opnåede ScanCom gencertificering efter den skærpede 2008-udgave af SA8000:

- Vi har været certificeret i otte år, og det har givet virksomheden en høj anseelse hos den lokale befolkning i Semarang og hos vores mange underleverandører i området. Det er velkendt, at vi behandler vores medarbejdere godt og overholder alle regulativer og standarder, og derfor kommer mange af de sæsonarbejdere, som vi benytter os af, tilbage år efter år, forklarer direktør i ScanCom Indonesia, Charlotte Korn.

Arbejdsforholdene hos ScanCom Indonesia tjekkes af det internationale certificeringsfirma SGS, som to gange om året kommer på uanmeldt besøg på ScanComs egen fabrik og hos virksomhedens underleverandører.

Vigtigt for kunderne
Certificeringen sikrer ikke kun god samvittighed men er også et godt argument i salgsarbejdet.

Administrerende direktør Stig Maasbøl er således overbevist om, at den sociale ansvarlighed også er vigtig for kunderne:

- Selv om vi også kan mærke den aktuelle krise, er det vores klare opfattelse at kunderne sætter pris på vores certificering og i det hele taget lægger stadig større vægt på at produkterne er fremstillet under ordentlige forhold, vurderer han.

Sideløbende med ScanCom Indonesias gencertificering opnåede selskaberne i Indonesien og Brasilien gencertificering efter kvalitetsnormen ISO 9001.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064