23948sdkhjf

Ikea slår rekord og bygger nyt

Møbelgiganten ser ud til at slå salgsrekord igen i år. Nu planlægger Ikea at bygge nye butikker i Sverige for 4 mia. kr.
På trods af den finansielle krise og lavkonjunkturer satte Ikea rekord i Sverige i 2009 med et salg på 12,4 mia. svenske kroner.

- Og det ser ud til at blive overgået i år, siger Peter Agnefjäll, direktør for Ikea Sverige til Dagens Industri.

Regnskabsåret slutter 31. august.

Fem nye svenske butikker
Men møbelgigantens sult er endnu ikke slukket.

I løbet af de næste par år vil der blive bygget fem nye butikker alene i Sverige: I Helsingborg, i Västerås, i Uddevalla, i Borlänge, og endelig i hjembyen Älmhult.

Udgifterne til disse er anslået til fire milliarder svenske kroner.

- Vi er overbevist om, at der stadig er store muligheder for at vokse i Sverige, siger Peter Agnefjäll til Dagens Industri.

Møbelkoncernen solgte i 2009 for i alt 21,5 mia. euro eller 206 mia. svenske kroner.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125