23948sdkhjf

Klumme: Skab en bedre forretning gennem brug af design

Det er en fejl at tro, at træindustrien ikke kan vinde noget ved målrettet brug af design. Det mener Merete Brunander, design- og innovationsdirektør hos Dansk Design Center.
Klumme af Merete Brunander, design- og innovationsdirektør, Dansk Design Center

Det er en udbredt misforståelse, at design udelukkende handler om mode og møbler. Designkompentencen bør ideelt set benyttes i alle brancher, fordi det er herigennem, at forskellen på et standardprodukt og et konkurrencedygtigt produkt kan skabes.

I træindustrien møder vi ofte fordomme omkring designere og design generelt. Mange virksomhedsledere i denne industri mener, at design er noget elitært og irrelevant. Men den holdning er slemt forfejlet.

Enhver virksomhed, som udvikler produkter og ønsker vækst, bør integrere design i såvel udviklingsprocessen som i forretningsstrategien. Kun herved sikres løsninger, som er brugervenlige og innovative og dermed konkurrencedygtige.

Homeworks: Produkt- og forretningsudvikling via design
Homeworks er et søsterselskab til Vinderup Træindustri (VTI). Homeworks er en internetbutik, der startede i 2007 med det formål at sælge fyrretræsplader til private og til håndværkere.

Undervejs blev ledelsen dog klar over, at det var nødvendigt at optimere virksomheden, hvis Homeworks skulle blive en god forretning. Derfor er design blevet implementeret i forretningsstrategien, hvilket har betydet et nyt produktsortimentet, en hurtigere levering og en hjemmeside, der har været igennem en gennemgribende designproces.

Ved at implementere design på et strategisk niveau har Homeworks formået at differentiere sig på et konkurrencebetonet marked ved dels at satse på at sælge massive træplader i specialmål med kort leveringstid til særligt håndværkere samt dels at satse på at give private kunder mulighed for at designe deres egne træmøbler.

Gennem unikke produkter og en klar kommunikation til henholdsvis den professionelle og den private kunde er virksomheden mere konkurrencestærk end tidligere.

Klar til morgendagens udfordringer
Homeworks har fået skærpet deres produktsortiment, så det i højere grad end tidligere afspejler det, som kunderne søger. De professionelle kunder kan nemt navigere i produktsortimentet og få de udvalgte varer leveret hurtigt.

De private kunder har i dag mulighed for at designe deres egne møbler på Homeworks’ hjemmeside og få dem leveret direkte til døren. Selskabet kan herved imødekomme de kunder, som ønsker noget unikt frem for noget masseproduceret. Via en ændret forretningsstrategi med fokus på design har Homeworks fået skabt en virksomhed, der er klar til fremtidens udfordringer på et konkurrencebetonet marked.

Få inspiration til at komme i gang med design
Dansk Design Center afholder løbende gratis én-til-én møder med virksomheder, der ønsker input til, hvordan design og innovation kan blive en del af produktudviklingen og forretningsstrategien.

Kontakt projektleder Anders Fanø , for et designsparringsmøde og få et afklaring af din virksomheds designpotentialer.

Kilde: Dansk Design Center

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078