Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
En ny DI-analyse viser, at 25 % har oprettet arbejdspladser i udlandet i de senere år. En væsentlig årsag er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Men en ny undersøgelse fra DI viser, at virksomhederne i stor stil ansætter folk i udlandet; blandt andet på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft herhjemme.
Ud af 508 virksomheder angiver 25 % således, at de har oprettet arbejdspladser i udlandet i perioden 2005-08. Inden for fremstillingsindustrien er tallet 50 %.
Konsulent Maria Hove Pedersen fra DI kalder det ”særligt bekymrende”, at hver 20 % af virksomhederne samtidig angiver mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark som et motiv for at ansætte i udlandet:
- Sagt på en anden måde, så mangler vi altså dét, vi skal leve af. Vi kan ikke konkurrere på at være billigst. Udviklingen understreger, at Danmarks forretningskoncept er, at vi inden for landets grænser producerer de varer og tjenester, der kræver processer med højt vidensindhold, siger hun.