Byggeriet af rekordlang træbro er indledt
Første spadestik til Nordens længste træbro med skråtag er taget i denne uge i svenske Skellefteå. Bag broen står Martinsons Träbroar.
Bropylonerne bliver cirka 23 meter høje og får et span svarende til 130 meter. Det gør broen til Skandinaviens længste.
- At vi vælger at bygge i træ er en langsigtet strategi. Træbroer har været højinteressante for os siden begyndelsen af 90’erne, da vi byggede to vejbroer i træ. Vores satsning på træbyggeri er omfattende og skyldes dels, at træ er en lokal råvare, og dels at det er et konkurrencedygtigt byggemateriale, siger Ola Burström fra Skellefteå Kommune til Woodnet.se.
Broen er led i et EU-finansieret forskningsprojekt ved Luleå Tekniska Universitet. Projektets formål er at udvikle nye modeller til at måle styrke og kvalitet i avancerede trækonstruktioner.
EU bidrager med 5 mio. SEK til byggeriet, mens Skellefteå Kommune står for finansieringen af de resterende 25 mio. SEK.