23948sdkhjf

Tysk møbelindustri øger salget

Maj måned 2010 bød på vækst i omsætningen sammenlignet med et år tidligere. Samlet set har årets første fem måneder dog givet en lille nedgang i salgstallene.
Det samlede salg i maj 2010 blev på 1,211 mia. €, og blandt underbrancherne var det boligmøbler, der kunne glæde sig over den største fremgang med en vækst på 4,1 %.

Tendensen gør sig dog ikke gældende for hele boligmøbelområdet, eftersom de tyske producenter af polstermøbler mistede 17,1 % af omsætningen.

Kontormøbler gik frem med 3,1 % i forhold til maj 2009, mens køkkenbranchen måtte se sine omsætningstal falde med 1,2 %.

Polstermøbler har mistet 30 % af salget
For hele perioden januar-maj 2010 ligger det samlede salg på 6,27 mia. €, og det er en nedgang på 1,2 % i forhold til året før.

I underbrancherne er der negative procentsatser hele vejen rundt med det største fald inden for salget af polstermøbler, der er gået tilbage med hele 30,9 % i forhold til januar-maj 2009. For boligmøbler generelt er der dog tale om en beskeden fremgang på 0,5 %.

Salget af kontormøbler er faldet med 11,3 % i perioden, mens køkkenbranchen har øget salget med 0,2 %.

Tallene stammer fra den tyske brancheorganisation, VDM.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079