23948sdkhjf

Eksportdyk på svensk nåletræ

I maj faldt den svenske nåletræseksport med mere end 15 % i forhold til året før. Det er bl.a. afsætningen i Storbritannien, Egypten og Danmark, der trækker ned.
Ved udgangen af maj lå den samlede 2010-eksport på 4,7 mio. m³, og det er knap 10 % lavere end sidste år. Det skriver branchebladet Euwid.

I Europa er afsætningen faldet med 8,3 % til 3,23 mio. m³, mens der på det afrikanske kontinent er tale om en tilbagegang på 12,7 %.

I Europa skyldes faldet først og fremmest udviklingen på det store britiske marked, der er gået tilbage med 16,4 %. I Afrika er det Egypten – den næststørste aftager af svensk nåletræ – der trækker ned med en negativ vækst på 19,7 %.

På det danske marked har svenskerne afsat 356.400 m³ i perioden. Det er 12,2 % lavere end januar-maj 2009 og placerer Danmark som den 6. største importør af svensk nåletræ.

Blandt de største markeder skiller Tyskland og Norge sig ud som de eneste med positiv vækst; hhv. 0,5 % og 23,2 %. Det tyske marked er den næststørste importør af nåletræ fra de svenske skove, mens Norge ligger nummer fem på listen.

Stor forskel mellem sorterne
Der er fortsat relativt stor forskel på salgsudviklingen inden for de respektive træsorter. Således er fyr sluppet billigst med et fald på 9 %, mens grantræseksporten er gået tilbage med 18 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082