23948sdkhjf

DDC stiller skarpt på tidens hotteste innovationsmetode

Den 10. september samles designeliten til international konference hos Dansk Design Center. Temaet er ”Design Thinking”, der er udråbt som svar på nutidens forretningsmæssige udfordringer.
Den internationalt anerkendte designkritiker fra Herald Tribune, Alice Rawthorn, er facilitator på konferencen, og hun åbner dagen med en introduktion til metoden.

Herefter følger en række internationale designeksperter, der alle har oplevet en forretningsmæssig fordel ved at benytte ”Design Thinking” som design- og forretningsstrategi.

Kan sikre Danmarks position på det globale marked
Design Thinking er en holistisk tilgang, som indebærer, at der tænkes design ind i alle led og niveauer af en virksomhed. Ifølge Merete Brunander, design- og innovationsdirektør i Dansk Design Center (DDC), kan danske virksomhedsledere lære meget af denne filosofi:

- Det er kun med en sådan tankegang og forretningsstrategi, at danske virksomheder og Danmark i det hele taget kan klare sig på det globale marked og stadig være med til at sætte dagsordenen, når det kommer til design, siger hun.

Merete Brunanden fortæller, at flere globale virksomheder for længst har taget principperne bag Design Thinking til sig. Det drejer sig bl.a. om virksomheder som T-Mobile, og American Red Cross.

Konferencen hos DDC afvikles i samarbejde med Dansk Erhverv. Læs mere om konferencen på DDC's hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071