23948sdkhjf

Markant fremgang hos DLH

Trævaregrossisten har tabt stort de senere år, men i 2. kvartal 2010 er det lykkedes at hente et overskud på 9 mio. kroner. Det medfører en betydelig opjustering.
Efter et 2009-underskud på 752 mio. kroner offentliggjorde DLH i marts en ny strategi, der skulle føre koncernen tilbage på rette kurs.

Og her godt et halvt år inde i processen tyder det på, at trævaregrossisten er på rette vej.

I hvert fald lykkedes det i årets 2. kvartal at skabe overskud, og det giver et samlet resultat for årets første seks måneder på -3 mio. kroner – en kraftig forbedring i forhold til de -103 mio. kroner fra samme periode i fjor:

- Den positive udvikling i vores aktiviteter fortsatte i 2. kvartal, og vi har opnået en væsentlig forbedring af de økonomiske resultater. Det er ikke mindst et resultat af betydelige omkostningsbesparelser og en nedbringelse af de finansielle omkostninger, siger administrerende direktør Kent Arentoft.

Markant opjustering af forventningerne
Fremgangen betyder, at ledelsen øger sine forventninger til regnskabsåret fra et driftsunderskud mellem -50 og -20 mio. kroner til et overskud på 20-30 mio. kroner.

Forventningerne til omsætningen ligger uændret på 3,6-3,8 mia. kroner. Efter første halvår har DLH realiseret en omsætning på 1,95 mia. kroner.

Ledelsen oplyser, at udmeldingen er baseret på den nuværende sammensætning af koncernens aktiviteter:

- Der er som tidligere meddelt truffet beslutning om at frasælge ikke strategiske aktiviteter. Såfremt disse frasalg afsluttes inden regnskabsårets udgang, kan det påvirke forventningerne til såvel koncernens omsætning som resultat, vurderer DLH.
Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094