DLH sælger trætørrings- og lagerfaciliteter
Trævaregrossisten opnår en regnskabsmæssig gevinst på 10 mio. kroner ved salg af aktiviteter i Holland.
Koncernen har derfor siden arbejdet på at sælge alle sine skov- og produktionsaktiviteter, og tirsdag i denne uge nåede DLH til enighed med hollandske Verbrügge Group om salg af trætørrings- og lagerfaciliteterne, I-Dry.
DLH oplyser, at prisen på aktiviteterne, der ligger på havnen i Vlissingen, er 42 mio. kroner, og salget giver koncernen en regnskabsmæssig gevinst på 10 mio. kroner før skat.
Skal sælge for yderligere 225 mio. kroner
DLH solgte tilbage i juni selskabet PW Hardwood LLC i USA , og samlet har koncernen afhændet aktiver for ca. 75 mio. kroner i år.
- Det er glædeligt, at vi nu er lykkedes med frasalget af endnu en aktivitet, som ikke længere falder inden for DLH’s kerneområder. Vi har stadig stor fokus på frasalg af de tilbageværende ikke-strategiske aktiviteter og arbejder aktivt på at nå målet om at afhænde aktiver for ca. 300 mio. kroner, siger administrerende direktør Kent Arentoft.
Salget af aktiviteterne i Holland får ingen indflydelse på forventningerne til 2010-regnskabet, som fortsat lyder på en omsætning i niveauet 3,6-3,8 mia. kroner og et driftsresultat på 20-30 mio. kroner.