23948sdkhjf

Biva lukker 11 butikker

Færre butikker og tilførsel af frisk kapital skal gøre Biva til en solid og omkostningseffektiv møbelvirksomhed.
Lukningerne medfører, at Biva nu og her reducerer antallet af butikker fra 53 til 42.

Virksomhedens koncept bygger på at sælge møblerne så billigt som muligt, og derfor skal omkostningerne holdes nede på et minimum:

- I den forbindelse har vi konkluderet, at det som forventet er nødvendigt at nedbringe antallet af butikker, hvis Biva fremover skal være en god forretning for både kunder, medarbejdere og ejere, siger adm. direktør Carsten Normann.

Han oplyser, at tilpasningerne sker som en naturlig forlængelse af finanskrisen, og påpeger samtidig, at der ikke vil ske afskedigelser som konsekvens af beslutningen om at reducere antallet af butikker.

Ny kapital og butiksstruktur skaber nyt Biva
Initiativerne sker i kølvandet på, at Biva henover sommeren har styrket indsatsen inden for indkøb og markedsføring i bestræbelserne på at opgradere sortimentet og styrke kædens brand.

Samtidig er det besluttet at indskyde ny kapital, og Biva har i den forbindelse valgt at fortsætte i en ny selskabskonstruktion:

- Med reduktionen i antallet af butikker og tilførslen af ny kapital etableres en god platform for Biva´s fremtidige udvikling, vurderer Carsten Normann.

Etableringen af den nye selskabskonstruktion sker bl.a. som konsekvens af, at Biva træder ud af en række erhvervslejemål. Det ændrer dog ikke ved, at samarbejdet med kunder, medarbejdere og leverandører fortsætter som hidtil, oplyser Carsten Normann.

Biva blev i januar 2009 overtaget af investeringsbanken Straumur, og efterfølgende trådte Ikeas tidligere koncernchef, Anders Moberg, ind som medinvestor og ny bestyrelsesformand i Biva.

Allerede i forbindelse med ejerskiftet annoncerede de nye ejere, at der skulle ske omkostningsreduktioner og herunder sammenlægning af butikker.

Butikkerne der lukker er:
Skive, Struer, Greve, Odense (Grønløkkevej), Nyborg, Vordingborg, Varde, Helsinge, Odder, Tåstrup og Skejby.
Læs mere om: Biva
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078