23948sdkhjf

Louise Campbell talentspejder i Stockholm

Den danske designer er sammen med tre svenske kollegaer blevet udvalgt til at udgøre juryen i ”Greenhouse” under Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair i 2011.
Greenhouse er messens afdeling for uafhængige designere og designergrupper. Det er her, nye talenter kan præsentere deres prototyper og møde producenter fra møbelindustrien.

Uafhængige designere og designergrupper fra hele verden er inviteret til at deltage, og juryen foretager den endelige udvælgelse af deltagere.

På Greenhouse 2011 er danske Louise Campbell en del af juryen. Louise startede sin designvirksomhed i 1996. Hun fokuserer primært på møbel- og lysdesign, men hendes studie er i stigende grad involveret i produktdesign og projekter inden for indretningsdesign.

Om Greenhouse
De prototyper, der vises på Greenhouse, må ikke være knyttet til en bestemt producent og må ikke have været udstillet tidligere.

Uafhængige designere og designergrupper fra hele verden er inviteret til at deltage, og juryen foretager den endelige udvælgelse af deltagere.

En række af dagens førende designergrupper, såsom Nendo, Front, Norway Says og BrobergRidderstråle, har fået deres gennembrud på Greenhouse.

2011-udgaven af Greenhouse vil blandt andet byde på premieren på den jury-vurderede vandreudstilling "ung8", der henvender sig til designere, som enten arbejder i Sverige eller svenskere, der arbejder i udlandet.

Udstillingen bliver nu holdt for ottende gang – deraf navnet ung8 – og er et partnerskab mellem Svensk Form, Form/Design Center i Malmö og Stockholm Furniture Fair. Udstillingen vil efterfølgende turnere videre til forskellige steder i Sverige og udlandet. Udstillingen afholdes hvert andet år.

Deadline for tilmeldinger til Greenhouse-deltagelse er den 22. september 2010.

Udover Louise Campbell består juryen af David Carlson, der bl.a. står bag møbelvirksomheden David Design, vidensvirksomheden Designboost og livsstilsbutikken Carlson Ahnell. Det tredje medlem er Matti Klenell, indretnings- og møbeldesigner med egen virksomhed siden 2000. De fjerde og sidste jurymedlem er indretningsdesigneren Anna von Schewen, der bl.a. står bag stolene "Hug" og "Latta".

Stockholm Furniture Fair og Northern Light Fair bliver afholdt 8.-12. februar 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063