Kontor-møbelbranchen skal tænke i fleksibilitet
[i]De danske producenter af kontormøbler skal tænke i fleksibilitet, når de skal designe møblerne til fremtidens kontorarbejdspladser.[/i]
Forskningen på feltet rammer en pæl igennem den gamle kontormodel med enten cellekontorer på lange gange eller mere moderne store, åbne kontorlandskaber, hvor medarbejderne skal komme hinanden ved. Fremtidens kontor skal være et miks, hvor de fælles arealer har overtaget, men hvor man også kan finde fred til at fordybe sig, når den ikke lige står på vidensdeling, fællesmøde eller pause i cafemiljøet. Nøgleordet er fleksibilitet.
- Vi kommer til at se stor forskellighed på virksomhederne fremover, hvor der indtil nu har været stor ensartethed. Men man skal tænke over, hvordan man arbejder på virksomheden før man indretter sig« siger Eva Bjerrum til Børsen torsdag, og pointerer, at det samtidig er vigtigt at have fremtidens behov med i tankerne, når arbejdspladsen konstrueres.
Fleksibilitet bliver et nøgleord for fremtidens kontormiljøer.Hun skitserer i bogen, at fremtidens medarbejder i endnu højere grad end i dag vil veksle mellem at arbejde hjemme, på kontoret, i bilen, i toget eller hos kunden. Derfor skal arbejdspladsen være et center, hvor alle disse forskellige arbejdsformer kan forenes
Børsen skriver endvidere, at der som optakt til nye studier i arbejdspladsens indretning har det store nordiske forskningsprojekt Den Nordiske Kunnskapsarbeidsplassen (DEKAR) lavet en undersøgelse om ledernes tanker på området. Gallup-undersøgelsen har spurgt 750 erhvervsledere fra Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark, og resultaterne viser, at 90 procent af de adspurgte chefer mener, at indretningen af arbejdspladsen har en afgørende betydning for hvordan medarbejderne arbejder og samarbejder. Det nordiske DEKAR-samarbejde skal vare i tre år, og projektets hovedformål er at forske og skabe mere forståelse for, hvordan arbejdspladser kan bruges konstruktivt til at styrke nordiske virksomheders innovationsevne.