23948sdkhjf

Derfor udvider Ege med 10.000 kvadratmeter

10.000 nye kvadratmeter til 100 millioner kroner.

Det er planen for en ny tilbygning hos Egetæpper i Herning, skriver Herning Folkeblad.

Bestyrelsen har netop besluttet udvidelsen, som vil tage et par år at gennemføre.

- Vi har en fliseproduktion her i Herning i dag, og det, vi ser, er, at det udvikler sig i positiv retning, og derfor har vi besluttet at bygge en ny flisefabrik i Herning, siger adm. direktør Svend Aage Færch Nielsen til avisen.

Tilbygningen skal forlænge den eksisterende produktion på Industrivej Nord i Herning, hvor fliseproduktionen allerede er en integreret del af produktionen.

Al fliseproduktion skal samles i den nye bygning, og den samlede kapacitet på produktion af tæppefliser bliver fordoblet.

Egetæpper nåede i regnskabsåret 2016-17 sin højeste omsætning nogensinde og rundede en milliard kroner. FOTO: HENRIK OLE JENSEN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063