23948sdkhjf

Indvielsen af Kulbroen tiltrak hundredevis af tilskuere

Det er nu muligt for offentligheden at komme op i otte meters højde og nyde udsigten fra Sydhavnens gamle kulbro. Den blev indviet fredag den 18. august og indvielsen var noget af et tilløbsstykke: Hundredevis af aarhusianere var mødt op.

Det skriver FSC Danmark på sin hjemmeside

Indvielsen af Sydhavnens nye udsigtsplatform, Kulbro View, og Kulbro Lab blev markeret med kolde fadøl, med velkomstdrinks og med taler fra byrådsmedlem Camilla Fabricious (S), Stadsarkitekt Stephen Willacy, Martin Thim Tømmergaard og Daniel Walsh fra initiativgruppen for udvikling af Aarhus’ sydhavnsområde, bedre kendt som Kulbroens Venner, samt FSC Danmarks sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm. 

Efter den officielle åbning af Kulbro View og Kulbro Lab var det også muligt at se og opleve Njord Gins nye destilleri. 

Unikt samarbejde gav kulbroen nyt liv
FSC Danmark står bag opførelsen af den nye udsigtsplatform, der er bygget af det FSC-certificerede byggefirma Lund & Staun. Herudover har Kulbroens Venner og en række leverandører og byggevirksomheder støttet op om og gjort projektet muligt.

Kulbro View er bygget i 17 forskellige FSC-certificerede tropiske træarter.

Udsigtsplatformen har et helt særligt formål, som Loa Dalgaard Worm understregede i sin åbningstale. Kulbro View skal nemlig tjene som inspirationskilde for fremtidige byggeprojekter:

- Vi kæmper for at få folk til at tænke og handle anderledes, når de vælger træ. Kulbro View er en del af et forsøg på at inspirere og motivere hele byggeindustrien til at vælge anderledes og kende navnene på nogle nye træarter, og den vej igennem sørge for, at skovene bliver bevaret, understreger Loa Dalgaard Worm. 

Kulbro View vil bestå i minimum et år, og det er muligt at besøge udsigtsplatformen i løbet af dagtimerne. 

Følgende virksomheder og organisationer har støttet opførelsen af Kulbro View:

Kulbroens Venner, NCC, Keflico, Global Timber, Cicon, Tracer, Stark, Lund & Staun, XL-Byg a.m.b.a., Wood-ways.com, Wennerth Wood Trading, Gert Skyt International, International Timber Trading, European Sustainable Tropical Timber Coalition (STTC) og Aarhus Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125