23948sdkhjf

Vidensdeling om e-handel

SMV'erne bliver klogere på e-handel og udveksler erfaringer på gå-hjemmøder i de kommende måneder i håb om at sætte kollegaer i gang med digitalt købmandskab.
Gå-hjem møder skal sætte SMV'erne i gang med at e-handle med det offentlige, hinanden og private forbrugere og dermed sikre at de små ikke bliver smidt at den digitale handelskaravane, skriver ErhvervsBladet.

Et samarbejde mellem blandt andet Videnskabsministeriet og Håndværksrådet har med projektet "genvej til e-handel" sat fokus på de forhindringer, som små og mellemstore virksomheder møder, når de handler på nettet med det offentlige, kan man læse i dagens udgave af ErhvervsBladet.

Målet med projektet er at hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang med e-handel. 60 SMV'er har det sidste år arbejdet med at bruge e-handel og kommet frem til forskellige løsningsmodeller. Det munder blandt andet ud i gå-hjem møder, hvor virksomheder har mulighed for at høre om deres erfaringer, få en introduktion til hvad e-handel er, og bliver indviet i kommunernes planer for e-handel, og hvilken betydning de får for leverandørerne, skriver ErhvervsBladet.

Håndværksrådet har været en af motorerne i projektet og opfordrer virksomhederne til at komme i gang med e-handel. Erfaringer og gode råd fra "genvej til e-handel" til at komme i gang med e-handel findes på: www.eforretning.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078