23948sdkhjf

Efter 42 år: Fynsk savværk og trælast lukker og slukker

Ejerne af Koppenbjerg Savværk og Trælasthandel i Koppenbjerg ved Assens sælger det allersidste stykke træ i den kommende weekend.

Det skriver regionalavisen Fyens Stiftstidende.

Firmaet startede i 1976 i svinget på Assensvej, men nu går indehaverne, parret Anita Tove Krarup og Bent Jensen, på pension. Og det slutter med et ophørsudsalg.

- Vi har ikke mere energi at give af. Det er slut, siger Bent Jensen til avisen.

For 2 år siden solgte indehaverparret emballagedelen af virksomheden, Koppenbjerg Emballage.

Køberen, Peter Rosendahl, fortsætter således med at producere træpaller og kasser, og emballagevirksomheden overtager nogle arealer fra den lukkede trælastvirksomhed.

I det seneste regnskab fra 2016 kom Koppenbjerg Savværk og Trælasthandel A/S ud med et underskud på godt en halv million kroner, mens egenkapitalen viste et plus i omtrent samme størrelsesorden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082