Bæredygtighed skal ikke være en krigsplads
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply siden 2015.
Folk på min alder voksede op med videobånd, som ikke virkede i naboens maskine.
Formatkrig, kaldtes det.
På nærmest samme vis skal træ- og møbelindustrien forholde sig til en jungle af standarder under paraplyen, vi kalder for bæredygtighed og som handler om træarters overlevelse og nærmiljøets og fjernmiljøets velbefindende.
Der er forskellige opfattelser af ansvarlig skovhugst. Forskellige opfattelser af miljøstandarder.
Organisationer, der vil fremme bæredygtighed, optræder som konkurrenter. Nogle undsiger hinanden. Sommetider bryder det ud i fakta- og fortolkningskampe.
Der er virksomheder, der lader sig dobbeltcertficere for at få adgang til træ og til afsætning. Med ekstra omkostninger.
Forskelle fra land til land øger også bureaukratimængden og stiller krav om procedurer og dokumentation.
Derfor er det er tid til konvergens nu. Tid til at standarder, certifikater og regelzoner bøjer sig mod hinanden. Også for moder jords skyld.
En mere enkel og gennemsigtig struktur øger tilgængeligheden for virksomheder, og det vil få flere til at tage de grønne stempler på sig.
Moder jord har efterspørgslen på sin side.
Den grønne efterspørgsel er ikke drevet af papirer og alibier. Den er først og fremmest drevet af markedets brandvarme efterspørgsel i tiden, som når Rambøll opmuntrer sin møbelleverandør, B8, til at lade sig svanemærke.
Markedet er den bedste kontrollant, vi har, og markedet vil ikke lade sig narre. Det er først og fremmest et krævende marked, man står til ansvar for. Ikke et institut. Derfor fortjener virksomhederne også en mere uhindret og mindre bureaukratisk vej til grønne markedsadgange.
Fordi det reelt ikke er stempler og papirer, der gør grøn og gør gangbarhed på markedet. Det gør reel gennemsigtighed og troværdighed. Og det er især dét, markedet forlanger.
Artiklen er en del af temaet Kommentar.
