23948sdkhjf

Ny regnskabsnedtur: Varemangel rammer større savværk hårdt

På Rold Skov Savværk i Nordjylland er der udbredt misfornøjelse over et netop udsendt regnskab, som viser et underskud før skat på 8 millioner kroner. 

Sidste år lød minusset på lige knap 5 millioner.

Savværket beklager sig over, at en øget andel af dansk råtræ eksporteres til udlandet. Det gør det svært for Rold-savværket at skaffe varer til forarbejdning og dermed også svært at finde noget at bestille.

Wood Supply har forgæves forsøgt at få en mundtlig kommentar fra ledelsen, men i årsrapporten skriver adm. direktør Henrik Thorlacius-Ussing blandt andet:

- Savværket har været meget negativt påvirket af en ustabil og lav tilgang af råtræ fra de danske skove, hvilket har reduceret produktionen og øget omkostningerne til råvarer betydeligt og i perioder påvirket produktiviteten.

Fordi likviditeten er presset i bund, har savværkets moderselskab skudt 5 nye millioner kroner ind. Dermed kan savværket notere en soliditiet på 35 procent og konstatere, at der er grundlag til at fortsætte driften på.

For at vende nedturen har Rold Skov Savværk skruet op for importen og øget eksporten af savværkets færdigvarer til markeder i Europa. Savværket sætter også sin lid til, at salget af byggetræ til øgede europæiske byggeaktiviteter vil stige.

I regnskabsårets løb har savværket investeret i et færdigvareanlæg og lavet andre forbedringer og optimeringer i produktionen, fremgår det.

- Vi forventer en væsentlig forbedring af resultatet i det kommende år, skriver ledelsen i årsrapporten.

Aktieselskabet Rold Skov Savværk
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 22,6 27,4
Resultat af primær drift -7,6 -3,9
Resultat før skat -8 -4,9
Årets resultat -6,2 -3,8
Balancesum 85,2 90,6
Egenkapital 29,7 30,9
Antal ansatte 68 72
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079