23948sdkhjf

Herning-virksomheder: Svært at have adresse i landsbyerne

FK Møbeldesign, Dana Vinduer og Skibbild Møbelfabrik tror ikke på nye landsbyvirksomheder i fremtiden

Spørger man tre lokalt forankrede Herning-virksomheder, skal man i fremtiden ikke forvente, at større virksomheder vil slå sig ned i landsbyerne i Herning Kommune.

Herning Folkeblad har spurgt FK Møbeldesign, Dana Vinduer og Skibbild Møbelfabrik, hvad de tænker om at have adresse langt fra den nærmeste storby.

Og selvom virksomhederne i princippet er glade for at bo, hvor de gør, tvivler de alle på, at de ville vælge den samme placering, hvis de skulle begynde fra bunden i dag.

Blandt  udfordringerne nævnes infrastrukturelle problemer og problemer med mobil- og internetforbindelse. Dertil kommer også problematikker om logistik og medarbejdere. 

- Vi har mange medarbejdere, som har været her i mange år, men vi bliver alle ældre. Så kigger vi bare 10 år ud i fremtiden, så får vi da et problem med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på grund af vores beliggenhed, siger Kristian Orluff, der er direktør hos vinduesproducenten Dana Vinduer.

Også Henrik Andersen, der ejer møbel- og komponentvirksomheden Skibbild Møbelfabrik, mærker udfordringerne ved at have adresse i en landsby.

- Jeg tror ikke, at der bliver lavet meget nyt erhverv i landsbyerne i fremtiden. Det var mere før i tiden, hvor man tænkte, at det skulle være i den by, hvor man boede, siger Henrik Andersen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08