23948sdkhjf

Maskinparken vokser hos midtjysk vinduesfabrik

Unik Funkis har været på indkøb med hjælp fra Junget

Unik Funkis i Viborg, som producerer vinduer i materialerne træ, træ/alu og mahogni, har investeret i et fuldautomatisk alu-bearbejdningscenter. 

Alle produkter afsættes via et landsdækkende forhandlernetværk, som i den senere tid har oplevet øget kundeinteresse for træ/alu vinduer. Investeringen i den øgede produktionskapacitet sker ifølge firmaet netop for at imødekomme tendensen.   

Maskinen er af typen SBZ 630 og er produceret af den tyske maskinproducent Elumatec, som leverandøren Junget blev eneforhandler for i Danmark for et år siden. 

Den nye CNC maskine laver hele bearbejdningen i en samlet arbejdsgang, hvor de færdigmalede profiler udfræses inden opskæring. Unik Funkis nye bearbejdningscenter har desuden et sav-aggregat, der kan lave opskæring i smig  og vippes, så saven hurtigt kan skære skråt til begge sider samt lave en skrå udskæring ved bundfals.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.474