23948sdkhjf

Vahle øger produktionskapaciteten

Fortsætter sin investeringsplan med omlægning af produktionen

Positive tendenser i markedet får Vahle på Djursland til at investere i et nyt 5-akset CNC bearbejdningscenter. Det oplyser leverandøren Junget i en pressemeddelelse. 

Investeringen betegnes som en del af en tre-årig investeringsplan fra 2016, hvor den østjyske dørproducent besluttede at omlægge sin produktion. Produktionen skulle gøres mere fleksibel og effektiv og målrettes til at producere unikke dørløsninger i mindre seriestørrelser.

- Ønsket om at effektivisere vores produktionsproces har været bærende for vores investeringer lige siden 2016, fortæller direktør Ole Mølby, der nu som kronen på værket glæder sig til, at få installeret den nyindkøbte Biesse Rover A.   

Tør godt bestille
Vahle er kendt for sine flotte døre i træ og har det senere år set positive tendenser på det danske marked og med en ny forhandler i England, ser ledelsen lyst på fremtiden.

- Forventningerne til 2019 er store, og derfor tør vi godt bestille et 5-akset CNC bearbejdnings-center til installation i november, forklarer Ole Mølby, som glæder sig over, at det er lykkedes at gennemføre den investeringsplan, som ledelsen har lagt for virksomheden.

Den nye CNC maskine er et 5-akset bearbejdningscenter, som blandt andet er udstyret med et arbejdsbord med automatisk positionering af emner og multi vakuumsug. Derudover bliver maskinen udstyret med Biesses CAD/CAM-system bSolid med tilhørende bPad fjernbetjening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062