23948sdkhjf

- Det er immervæk et firma af en vis størrelse

Dansk møbeliværksætter indretter Zalandos kontor og showroom i Berlin

Iværksættervirksomheden Ziito har sikret sig en ordre på tøjstativer og reoler til den tyske e-handelsvirksomhed Zalandos nye kontor og showroom i Berlin. 

Ordren er blot endnu en af bestillinger fra kendte brands rundt omkring i Europa.  

- Zalando var interesseret i et moderne industrielt look i deres Showroom, og der passede vores tøjstativer i stål og træreoler perfekt ind, siger Jonas Oxholm, administrerende direktør og stifter af Ziito.  

Vil gøre et godt indtryk
- Det, at vi får en ordre fra et så stort et brand som Zalando, er helt sikkert en anerkendelse af det arbejde vi har gjort de sidste 4 år. Forhåbentlig kan vi få skabt et så godt indtryk, at budskabet spreder sig i deres organisation - det er immervæk et firma af en vis størrelse, siger Jonas Oxholm.

Fra virksomhedens adresse i Fredericia bliver alt butiksinventar, herunder tøjstativer, reoler, borde og bænke, bygget i hånden og sendt til kunderne i det meste af Europa. På fire år har Ziito etableret sig med webshops i Danmark, England, Tyskland og Sverige. 

Hovedvægten ligger stadig på tøjstativer, men virksomheden udvider løbende med nye og bæredygtige produkter. Seneste vægmaling, og før det en serie af borde og bænke, lavet af overskudstræ.   

Messe har skabt konkret interesse
Virksomheden skrev tidligere på året kontrakt med messen CIFF, på at levere tøjstativer og reoler i stålrør, til CIFF’s mange udstillere. Messen er nu veloverstået og Jonas mener at det kommer til at have en positiv effekt den kommende tid.
  

- Der er igen tvivl om at den eksponering som CIFF kan give os har nogle afledte effekter og herunder salg. Hvorvidt Zalando har opdaget os på CIFF skal være udsagt, men vi kan allerede nu se at en række andre europæiske brands har vist interesse i vores inventar, efter at have besøgt CIFF, udtaler Jonas Oxholm

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081