23948sdkhjf

Storordre: Flykæmpe køber danske kontormøbler

Humøret er højt hos kontormøbelprocenten Dencon, som gennem de senere måneder har oplevet øget efterspørgsel både i Danmark og på eksportmarkederne i Nordeuropa.

Senest har den danske møbelvirksomhed sammen med sin lokale partner i Drammen i Norge, Kontorcompaniet, vundet en ordre på 700 arbejdsstationer til det internationale norske flyselskab Norwegian. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det er den største enkeltordre igennem de senere år. Det har været en hård og god proces, og vi glæder os over, at vi både i forhold til designudtryk, funktionalitet, kvalitet og pris er fuldt ud konkurrencedygtige til også at vinde store ordre i udlandet, siger direktør, Henrik Søgaard Feld.

De mange kontormøbler til Norwegians hovedsæde i Fornebu ved Oslo skal leveres til november i år.

Fordele ved dansk produktion
Kontormøbelproducenten har stadig dele af sin produktion på dansk jord, og det er en stor hjælp, når der skal produceres møbler til det norske flyselskab.  

- Netop i forbindelse med store ordrer er det en kæmpe fordel, at vi stadig har en stor del af vores produktionen her i Skive. Det giver fleksibilitet, og med den knowhow vi råder over i produktionen, har det også betydning for kvaliteten af vores produkter, siger Henrik Søgaard Feld.

Han betegner succesen i Norge som resultat af en fokuseret afsætningsstrategi: 

- Med produktion tæt på markederne, er vi hurtige og fleksible i både projektfasen og levering. Time to market er også et vigtigt parameter i vores branche, siger han. 

I arbejdsstationerne til Norwegian indgår både skriveborde, opbevaring og konferencemøbler fra Dencons designserie Delta. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078