23948sdkhjf

Se billederne: 35 bæredygtige designs dyster om førstepladsen

51 design- og arkitektstuderende har 13.-14. november dystet om at modtage priserne til årets FSC Design Award.

I alt blev 35 designs vurderet af dommerne, og for første gang i konkurrencens historie gik begge hovedpriser, Mad & Boligs designpris og FSC Design Award, til samme design.

Mad & Boligs ærespris gik i år til Skagerak for at have gjort en forskel. Siden 1976 har Skagerak produceret møbler, havemøbler og accessoires i træ med fokus på etik og bæredygtig produktion.

I dag er omkring 55 procent af deres totale produktion FSC-certificeret, og ambitionen er, at 100 procent af produktionen skal være certificeret i slutningen af 2020.

Søren Dürr Grue, direktør i FSC Danmark, er glad og tilfreds med årets event:

- Det har været en vellykket konkurrence, hvor de studerende har vist et højt fagligt niveau og et stort engagement i bæredygtighed. Og det er tydeligt, at de har en dyb fornemmelse af behovet for at tænke bæredygtighed ind i deres designs, siger han i en pressemeddelelse. 

- Konkurrencen har stor betydning, for det er vigtigt med et øget fokus på bæredygtighed, også i designbranchen. Designere har en stor indflydelse på de produkter, der ender på butikshylderne, og når bæredygtighed tænkes ind i designet, er det nemmere for forbrugerne at vælge bæredygtige produkter, fortsætter han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109