Fælles nordisk-baltisk børs på trapperne
Københavns Fondsbørs og Stockholmbørsen OMX AB har underskrevet en hensigtserklæring om sammenlægning. Målet er en integreret nordisk og baltisk handel.
Ifølge en fondsbørsmeddelelse vil fusionen skabe fordele for kunder - udstedere, medlemmer og investorer - gennem øget likviditet, effektiv adgang for medlemmerne og en udvidet service. Børserne forventer også besparelser gennem synergieffekter og en højere omsætning for det sammenlagte selskab.