23948sdkhjf

Træ giver for få penge

Det er ikke de store penge i skovdrift i tiden. Det bevirker, at det bliver solgt mere skov end normalt. Alene på Fyn er salget af skove tæt på en fordobling.
Alene i år vurderer Frands Fraas Nielsen fra den fynske skovdyrkerforening, at der er solgt 10-15 skove, hvilket er tæt på en fordobling i forhold til normale tider, fremgår det af DR Fyn.

Det træ, der sælges i dag er primært energi-træ, der sælges som brænde eller træflis. Denne type træ får skovejerne ikke nær så mange penge for, som hvis de kan sælge reelt tømmer til landets møbelindustri.

- Der er prestige i at eje skov, enten til rekreative formål eller til jagt. Samtidig er det en god måde at investere sine penge på, idet skov, indtil nu i hvert fald, har holdt sin værdi, siger Frands Fraas Nielsen til DR Fyn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062