Fritz Hansen øger indtjeningen
Den danske designmøbelproducent, Fritz Hansen A/S, har præsteret en markant øget indtjening, selvom virksomheden fik et fald i omsætningen i 2003/04.
- Specielt det tyske marked er et sort kapitel for sig. I løbet af de sidste fire år er de tyske kontraktmarked for møbler rutsjet tilbage med 40 pct. som følge af de dårlige konjunkturer for nybyggeriet. Men selv om vores afsætning i Tyskland er faldet, har vi vundet markedsandele, siger adm. direktør i Fritz Hansen Jacob Holm til Dagbladet Børsen.
Resultatet af primær drift er stort set uændret på 28 mio. kr. Men med den lavere omsætning er overskudsgraden øget fra 7,4 til 8 procent. Overskuddet før skat er forbedret med 40 procent til 17,4 millioner kroner fra året før, skriver Dagbladet Børsen.