Ikea ramt af ny eksplosion
Fredag den 10. juni blev der rapporteret om en mindre eksplosion i et Ikea-varehus i Dresden, Tyskland.
Møbelkæden understreger, at sikkerheden blandt kunder og medarbejdere altid har højeste prioritet, og derfor gennemgik varehuset natten igennem et grundigt sikkerhedstjek.
Intet mistænkeligt blev dog fundet, og derfor åbnede varehuset lørdag som normalt.
- Som altid har sikkerheden den absolut højeste prioritet hos Ikea, derfor skærpes opmærksomheden på mistænkelige ting i alle fem danske varehuse. Alt er på nuværende tidspunkt, som det skal være, og vi holder åbent som normalt, udtaler kommunikationschef Lena Gaarde, Ikea Danmark.
Politiet i Tyskland undersøger i øjeblikket sagen, og derfor kan Ikea Danmark ikke udtale sig yderligere.
Hændelsen kommer i kølvandet på, at tre Ikea-varehuse i Eindhoven, Gent og Lille også blev ramt af mindre eksplosioner.