Internationale projekter hos A/S Henning Frøkjær
A/S Henning Frøkjær, med base i Esbjerg, driver både en traditionel byggeforretning og en projektorienteret virksomhed med projekter for krydstogtskibe.
- Vi har opbygget en sådan knowhow inden for området, at ikke mange i verden kan være med, siger tømrermester Frank Outzen til ErhvervsBladet.
Frank Outzen overtog for et års tid siden sammen med medejeren Johnny Freund de sidste 50 procent af aktierne i koncernen, der omfatter selskaber i Finland og Italien, ABC Skibsbyggeri A/S og tre mindre byggerelaterede selskaber i Esbjerg, frmgår det af ErhvervsBladet.
Virksomhedens største kunde indenfor krydstogtskibe er det amerikanske rederi, Carnival Cruises.
Udover projekter i forbindelse med krydstogskibe og almindeligt tømrer/snedker opgaver, beskæftiger virksomheden sig også med alle former for værkstedsopgaver, eksempelvis inventar, vinduer, døre og buede opspænd i hårdttræ.