Stærkt 1. kvartal for tysk møbelindustri
Omsætningen steg med 6,9 % i årets første tre måneder. Bedst ser det ud for kontormøbler og kontraktmarkedet.
Det hjemlige salg er vokset med 6,2 %, mens der er registreret en fremgang på hele 8,9 % til eksportmarkederne. Marts måned alene gav en omsætning på 1,55 mia. Euro, hvilket er 5,2 % mere end i 2010.
Ifølge branchebladet Euwid er producenterne af kontormøbler de helt store vindere med en vækst på 23,1 %, efterfulgt af butiksinventar/andre kontraktmøbler med 12,5 %.
Der meldes også om positiv salgsudvikling inden for boligmøbler ÷ polstermøbler (+6,3 %), køkkener (+4,1 %), madrasser (+4,5 %), mens polstermøbler som det eneste segment er gået tilbage (-2,3 %).