23948sdkhjf

Store visioner for dansk design

Danmark har brug for en ny designstrategi, og nu er det første spadestik taget med anbefalingerne fra Visionsudvalget Design2020.
- I 2020 skal Danmark være et førende designsamfund.

Det er den ambitiøse vision fra Visionsudvalget Design2020, som netop har afleveret sine konklusioner til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og kulturminister Per Stig Møller.

Udvalgets seks medlemmer har peget på fire områder, hvor der bør handles, hvis visionen skal realiseres: 1) Design som innovationsdriver, 2) designkompetencer, 3) designforskning og videnspredning og 4) branding af dansk design.

Udvalgsformand Johan Roos understreger, at en realisering af visionen kræver, at alle parter – lige fra virksomheder og designere til uddannelsesinstitutioner og myndigheder – er parate til at løfte i samlet flok:

- I udvalget har vi ført mange spændende diskussioner om, hvordan design kan bidrage til at øge evnen til innovation og dermed Danmarks fremtidige velstand. Vores vigtigste budskab er, at Danmark kan og må udbrede den måde, vi ser på design, og blive bedre til at udnytte design som et redskab til at løse problemer og skabe innovation – i hele samfundet, siger Johan Moos, der er tidligere rektor ved CBS.

Regeringen vil nu, med udgangspunkt i udvalgets arbejde, udarbejde en ny designstrategi. Målet er, at design i højere grad bliver et konkurrenceparameter for virksomhederne. Samtidig skal designskolernes tilknytning til erhvervslivet styrkes.

Baggrund
Regeringen nedsatte i oktober sidste år Visionsudvalget Design2020, der bl.a. fik til opgave at opstille en vision for Danmark som designnation i 2020. Herunder fik udvalget til opgave at skitsere de største udfordringer på området frem mod 2020 og endelig komme med forslag, der kan bidrage til at indfri den opstillede vision.

Udvalget består af følgende medlemmer: Formand Johan Roos (Moving Minds), Anders Byriel (adm. dir. Kvadrat A/S), Louise Campbell (designer), Jacob Holm (adm. dir. Fritz Hansen A/S), Elsebeth Gerner Nielsen (rektor Designskolen Kolding), Yrjö Sotamaa (professor ved Aalto Universitet i Finland).

Læs mere på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089