23948sdkhjf

Wegner-klassiker blev årets storsælger hos Carl Hansen & Søn

Stolen er produceret uafbrudt siden 1950.

Den globale efterspørgsel efter danske designklassikere sendste Carl Hansen & Søns omsætning mod nye højder sidste år, ja faktisk var omsætningen på 628 mio. kr. til det højeste niveau i møbelvirksomhedens 111-årige.  

I rekordåret 2018 var det Hans J. Wegners verdensberømte CH24-stol - Y-stolen - der blev årets storsælger, blandt andet fordi Carl Hansen & Søn lancerede en særlig jubilæumsudgave i nye farver, der blev en stor succes. Det skriver den fynske møbelproducent i en pressemeddelelse.

Y-stolen var dog langt fra alene om at trække efterspørgslen op.

På alle markeder blev der eksempelvis taget godt imod andre af virksomhedens klassikere, og også salget af nye produkter udgør samlet en nævneværdig del af årets vækst. Særligt Børge Mogensens Jagtbord og Arne Jacobsens Society Table samt Hans J. Wegners CH71-loungestol og CH72-sofa hittede internationalt i 2018.

 

At dansk møbeldesign i bedste kvalitet fortsat oplever fremgang i verden, kommer ikke bag på Knud Erik Hansen: 

- Vi har i 2018 virkelig mærket, hvordan kunder over hele verden efterspørger bæredygtige produkter og designs, der kan holde i generationer. Jeg oplever, at 'brug og smid væk'-kulturen er på vej væk, og den tendens vil kun tage til yderligere de kommende år. Modsat flere af vores udenlandske konkurrenter bruger vi udelukkende naturens egne materialer med træ fra kontrollerede skove, siger Knud Erik Hansen, Carl Hansen & Søns administrerende direktør, i pressemeddelelsen.

Nye klassikere og nye serier på menuen
For at udbygge det i forvejen imponerende sortiment, lancerer Carl Hansen & Søn i løbet af 2019 en række ikoniske designs skabt af nogle af danmarkshistoriens største møbelarkitekter.

Blandt dem både Børge Mogensens Jægerstol, hans Contour Chair og udendørskollektionen; Dækstolsserien. Derudover introducerer Carl Hansen & Søn også Hans J. Wegners CH30-spisebordsstol og Frits Henningsens mesterværk; Coupé Sofaen, der alle bliver en del af kollektionen.

I tillæg til disse udvider Carl Hansen & Søn også Embrace-serien, der er skabt af den anerkendte, østrigske designtrio EOOS. Med Embrace-nyhederne, der byder på et utraditionelt bordkoncept, optimeres anvendelsesmulighederne for den visuelt stærke møbelserie yderligere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074