Nordjysk møbelhus holder rejsegilde
Idémøbler Max Jessen i Terndrup syd for Aalborg er godt på vej med ekstra 1.000 kvadratmeter til forretningen.
Udover de ekstra møbler vil Max Jessen dog også bruge den ekstra plads til at give kunderne andre muligheder for at udforske forretningens møbler. I fremtiden kan kunderne nemlig selv modellere deres sofa i 3D.
- I dag er folk vant til, at der er næsten uendelige muligheder for at få tingene, som man selv vil have dem. Skal man have et nyt køkken, så kan man sammensætte det hele selv, og sådan er det også efterhånden med møbler, siger indehaver Lau Jessen til Nordjyske Stiftstidende.
Rejsegildet hos Max Jessen bliver afholdt fredag den 15. juli.