23948sdkhjf

Højere indtjening i et svagere marked hos Nobia

Mens det stadig går fremad i Norden, ser markederne stadig svage ud i andre europæiske lande.
I andet kvartal hentede Nobia en samlet omsætning på 3,559 mia. svenske kr. (2,9 mia. kr.), hvilket betød en tilbagegang på 237 mio. svenske kr. (191,0 mio. kr.) sammenlignet med andet kvartal 2010.

På de nordiske markeder havde Nobia positiv vækst, mens de øvrige markeder til sammen havde negativ vækst.

Vil stadig tilpasse omkostninger
Til gengæld peger indtjeningen i den rigtige retning. Overskuddet efter skat blev forbedret med 24 mio. svenske kr. (19,3 mio. kr.) og endte på 137 mio. svenske kr. (110,4 mio. kr.) i andet kvartal 2011. Den forbedrede indtjening skyldes gennemførte prisforhøjelser i Norden og Kontinental-Europa, et forbedret salgsmix samt omkostningsreduktioner.

- Den fortsat svage markedssituation taget i betragtning synes jeg, vi leverer et acceptabelt resultat i Storbritannien. Derudover er det positivt, at det er lykkedes os at forbedre vores lønsomhed i både Kontinetal-Europa og Norden, siger koncernchef Morten Falkenberg.

- Vi har dog i den seneste tid kunnet konstatere, at det franske marked er blevet svagere og har derfor besluttet at fremskynde renoveringen af Hygenas butiksnet, et skridt som vil belaste de kommende kvartalers salg og resultat. Vi fortsætter med at følge markedsudviklingen nøje i samtlige regioner og tilpasse vores omkostninger derefter, fortsætter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141