23948sdkhjf

Turn-around begynder at virke hos Designa

2010 gav røde tal på bundlinjen hos køkkenproducenten, men fra 2011 er der atter overskud, lover ledelsen.
Det blev til en samlet omsætning på 316,1 mio. kr. i 2010, og dermed var der tale om en tilbagegang på 20,7 mio. kr. sammenlignet med året før.

- Dette fald skyldes i det væsentlige, at der er sket overdragelse af egne butikker således, at denne omsætning fra butikkerne ikke indgår i koncernomsætningen, skriver Designa Holding i sit årsregnskab.

Marked stadig præget af krise
På trods af omsætningstilbagegangen lykkedes det at forbedre bundlinjen markant. 2009-underskuddet før skat på 22,6 mio. kr. blev forbedret med 19,1 mio. kr. og endte dermed på -3,5 mio. kr.

- Årets resultat skal ses med baggrund i et svært marked, der stadig har været præget af den økonomiske krise, skriver Designa Holding.

- Det vanskelige marked har bevirket, at der er visse forhandlere, der har haft det svært. Dette har medført, at der har været større tab på disse. Disse påvirker regnskabet med ca. 5 mio. kr., lyder det videre.

Omkostningstilpasning snart tilendebragt
Til gengæld begynder køkkenproducenten nu får alvor at høste fordelene af den omkostningstilpasning, man igangsatte i 2009, og ved udgangen af 2010 er man således tæt på et nulresultat.

- Denne udvikling fortsætter ind i 2011 således, at Designa koncernen i 2011, med en omsætning der er lavere end den realiserede i 2010, vil få et positivt resultat, skriver Designa Holding.

I 2010 havde Designa i gennemsnit 193 medarbejdere, og det er hele 45 færre end gennemsnittet i 2009.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092