23948sdkhjf

Växjö satser på en bydel helt i træ

En bydel opført i træ skal danne rammerne for forskning og udvikling inden for træhusbyggeriet i Sverige.
Da man i 1994 ophævede forbuddet mod at bygge træhuse højere end tre etager, stod Växjö på spring, skriver SMP.se.

En kombination af politisk velvilje, et ressourcestærkt erhvervsliv og optimale uddannelsesmæssige rammer gjorde, at Växjö straks kunne kaste sig ud i byggeprojekter udelukkende baseret på træ. Derfor er byen i dag hjemsted for adskillige træbygninger og flere er på vej.

Baggrund for udvikling og forskning
Nu satser universitetet i byen på at skabe en hel bydel i træ.

På tegnebrættet er et andelsboligbyggeri i seks etager. Projektet er klar til byggestart i 2012. Bliver det nye træ-byggeri en succes, er det planen at opføre endnu et hus.

Projektleder Anders Johansson fra byggevirksomheden Derome, der står bag projektet, fortæller, at huset ikke bliver et passiv-byggeri. Det skal udelukkende bruges som basis for forskning i og udvikling af træbyggeri.

Et par træhuse om året
Kommunens mål er at opføre et eller to trehuse om året.

- Vi har fem-seks projekter i gang netop nu, fortæller Hans Andrén og understreger, at byggeriet træhusene ikke har noget hastværk.

Kommunen mangler nemlig også at finde investorer, så projekterne kan realiseres.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074