23948sdkhjf

Tre nye Ikea-varehuse i Nordsverige var en joke

Nyheden om at Ikea ville etablere tre nye varehuse i Nordsverige vakte i sidste uge opsigt. Det hele har dog vist sig at være en joke fra det lokale Ikea-varehus.
I en pressemeddelelse, der torsdag blev sendt ud af Ikea Sundsvall, fremgik det, at Ikea havde tre nye varehuse i Umeå, Östersund og Örnsköldsvik på bedding. Det oplyser Mentoronline.

Men historien har efter sigende ikke noget på sig.

- Det forholder sig sådan, at det er en joke fra butikken i Sundsvalls side af. Jeg har forsøgt at kontakte deres chef, men det er ikke lykkedes. Det handler om, at man skal lancere et nyt katalog, fortæller Ikeas informationschef Ylva Magnusson.

Efterfølgende er det lykkedes for Dagenshandel.se at få fat i varehuschefen for Ikea i Sundsvall, en meget angerfuld Thomas Friberg.

- Jeg tager hele ansvaret på min kappe, siger han.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101