23948sdkhjf

Økonomisk fremgang i 2. kvartal

Foreløbige tal viser, at det danske BNP voksede med 1,0 % i 2. kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er Danmark ikke længere i recession.
En lille nedgang i det private forbrug blev mere end opvejet af stigninger i det offentlige forbrug og investeringerne. Dermed steg Danmarks BNP med 1,0 % fra 1. til 2. kvartal, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det sæsonkorrigerede private forbrug faldt 0,3 %, mens det offentlige forbrug voksede 0,9 % i kvartalet. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til +/- 0,5 procentpoint.

- Dagens tal stemmer efter vores vurdering fint overens med det billede, vi har haft af dansk økonomi – nemlig en økonomi med udfordringer, men ikke en økonomi, som er ved at falde fra hinanden, hvilket man ellers godt har kunnet få indtryk af ud fra debatten, siger cheføkonom Steen Bocian fra i Danske Bank en pressemeddelelse.

Voksende investeringer og lidt flere beskæftigede
De samlede faste bruttoinvesteringer steg 4,5 % i 2. kvartal, mens investeringer i boligbyggeri steg med 1,1 %. Investeringer i øvrigt byggeri og anlæg voksede med 0,7 %, mens investeringer i software mv. faldt med -3,6 %. Investeringer i maskiner og transportmidler er steget 14,4 %, hvilket ifølge Danmarks Statistik skal ses i lyset af et stort fald i forrige kvartal pga. udførsel af en boreplatform.

Eksport og import af varer og tjenester steg med henholdsvis 0,2 % og 1,4 % i kvartalet, og der er også positivt nyt for beskæftigelsen, som er steget med 0,2 %. Det svarer til ca. 5.700 personer.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082