23948sdkhjf

Stort underskud hos svenske Rörvik - opdateret

Rörvik Timber er kommet ud af årets første seks måneder med et minus på 91 mio. svenske kroner. Det er en nedgang på hele 380 mio. sammenlignet med i fjor.
Trods en vækst i omsætningen fra 536 til 749 mio. svenske kroner måtte Rörvik Timber se resultatet falde fra et overskud på 283 mio. efter skat i 1. halvår 2010 til et underskud på -91 mio. i 1. halvår 2011.

- Trævaremarkedet har i de sidste ni måneder gennemgået den værste krise siden 1970’erne med et svagt marked og råvarepriser, som ikke står i rimelig relation til priserne på savede trævarer, siger koncernchef Per Rodert.

Han peger blandt andet på, at eksportindekset for den svenske træindustri er faldet med -8 % på fyr og -4 % på gran i første halvår.

- I første halvår har usikkerheden været stor på det vigtige nordafrikanske marked. I visse perioder har dele af markedet mere eller mindre været lukket. Området står for 20-25 % af den svenske trævareeksport, tilføjer Per Rodert.

Rörvik-koncernen ejer syv savværker, som tilsammen har en produktionskapacitet på 950.000 m3. I 2010 lå kapacitetsudnyttelsen på 45 %, og selvom pilen peger op ad, er der fortsat lang vej til fuld udnyttelse.

Produktionen i første halvår var 271.000 m3 mod 196.000 m3 i samme periode sidste år. For hele året forventer Rörvik aktuelt en udnyttelse på ca. 60 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079