Flot resultat hos Ekornes
Møbelproducenten Ekornes leverede varen, da koncernen fik et resultat før skat på 159,8 millioner norske kroner i fjerde kvartal mod et resultat på 143,2 millioner kroner i samme periode året før.
I perioden fik selskabet et driftsresultat på 148,6 millioner norske kroner, hvilket skal sammenlignes med 138,6 millioner norske kroner i samme periode året før. Omsætningen landede på 602,3 millioner norske kroner, hvilket skal sammenlignes med 570,5 millioner norske kroner i samme periode året før.
Ifølge Dagens Næringsliv var der på forhånd forventninger om et driftsresultat på 140 millioner norske kroner ud af en forventet omsætning på 582 millioner norske kroner.