Silvan er årets butik
MMM Klubben, der er en tværfaglig interesseklub for ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher, har netop kåret byggemarkedskæden Silvan som årets butik i Danmark i 2004.
Silvan har 37 forretninger i Danmark.
- Det er vigtigt for os at drive en virksomhed, der fokuserer på andet og mere end blot bundlinjen, siger Michael Christiansen, adm. dir. i Silvan til Jyllands-Posten.
MMM Prisen er blevet uddelt siden 1981, hvor den tilfaldt Direktør Niels-Jørgen Kaiser, Københavns City Center.