Södra vil købe skovplanteskole
Den svenske skovkoncern Södra er i dialog med skovplanteskolen Odlarna Tve AB om overtagelse af virksomhedens aktiviteter, der omfatter planteskoler i Falkenberg og Ockelbo.
Odlarna Tve AB avler årligt 25 millioner planter i Falkenberg og Ockelbo. Virksomheden omsætter for omkring 40 millioner svenske kroner og beskæftiger 20 fast ansatte og engagerer årligt omkring 70 sæsonarbejdere, skriver den svenske avis Skogsland.
Södra har i de seneste år være virksomhedens største kunde med et årligt indkøb på omkring 7 millioner planter.
Aftalen forudsætter at begge virksomheders bestyrelser accepterer aftalen.